Martin-Birk-Hammershus-udsigt-23788576-Foto_Martin_Birk.JPG

Velkommen til

The Falcon Hotel

Besøg os i Sandvig og nyd Bornholms smukke omgivelser

Butikshotel på Bornholm

På det charmerede butikshotel i Sandvig er hygge, gode historier og naturoplevelser i fokus. The Falcon Hotel byder på sit helt eget univers af store omgivelser, megen plads, smuk udsigt, unik patina og personlighed.

Rosé & Rejer

Book en frokost med pil-selv rejer, brød og aioli samt rosé ad libitum i vores restaurant eller udenfor.

(Tirsdag til lørdag kl. 12-16). 


- Rosé ad libitum med en servering rejer ∼ 250 kr.
- En servering rejer uden rosé ∼ 175 kr.
- Ekstra servering rejer ∼ 75 kr.

*Vær opmærksom på at bordet haves i 1,5 time.

Vores restaurant er åben!

Restauranten på The Falcon Hotel er et stemningsfuldt spisested i hjertet af Sandvig nær Allinge, hvor nærvær, gode råvarer og smagfulde oplevelser er i centrum.

Her inviterer vi indenfor til en personlig spiseoplevelse i afslappede og hyggelige omgivelser, der er inspireret af Bornholms særlige natur og årstidernes skiften. Vores køkken arbejder med friske sæsonråvarer og sammensætter løbende menuer med fokus på smag, kvalitet og kreativitet.

Hver dag tilbyder vi en nøje udvalgt 3-retters menu, hvor retterne skifter med årstiden, så der altid er mulighed for at opleve nye smagskombinationer og aktuelle råvarer fra sæsonen. Menuen er skabt med respekt for det enkle nordiske køkken og med ambitionen om at give vores gæster en varm og mindeværdig oplevelse. Dette være sig uanset, om I besøger os til en romantisk middag, en hyggelig aften med venner eller som en del af jeres ophold på hotellet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til gode smagsoplevelser og hyggelige stunder på The Falcon Hotel!

Praktisk information

Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at hotellets faciliteter desværre ikke er optimalt indrettet for gæster med gangbesvær. Adgangen til flere områder kræver brug af trapper. Vi anbefaler derfor, at personer med nedsat mobilitet kontakter os inden booking, så vi kan vejlede om mulighederne og sikre de bedst mulige rammer for opholdet.

Fester & Forsamlinger

Følg den lange trappe, hvor de hvide løver vogter, og mød The Main House: det varme hjerte, eventyrets højborg og historiernes holdeplads. Her kravler inspirationen på væggene, gemmer sig i gulvsprækkerne og vækker eventyrlysten. Ovenpå er ingen værelser ens, og nedenunder bliver der festet og delt rejsefortællinger. Stort set alt er redesignet med plads til wauw-effekt, sjove fund og sjældne dyr. Nå ja - og en reception bygget af gamle rejseminder.

Læs om The Falcon Hotels værelser

Main House

I vores unikke Main House, hvor raffineret elegance møder en afslappet atmosfære. Her finder du hyggelige loungeområder, stemningsfulde fællesrum og en restaurant, der serverer morgenmad, frokost og middag. Receptionen står klar med personlig service og gode anbefalinger til områdets naturoplevelser, mens vores festlokale danner rammen om både private arrangementer og virksomhedsevents. På første sal ligger syv individuelt indrettede værelser med eget badeværelse og udsigt til enten Østersøen eller den stemningsfulde klippehave. Fælles for alle værelser er sansen for detaljen og en varm, indbydende atmosfære.

Garden House

I vores charmerende Garden House bor du midt i den bornholmske natur, omgivet af klippeudspring, vilde urter og vindskæve træer. Her finder du 18 smagfuldt indrettede værelser, som alle blev nænsomt renoveret i 2021 og byder på moderne komfort og eget badeværelse. Fra værelserne er der udsigt til enten Østersøen eller vores smukke have, hvor rådyr, harer og andet dyreliv ofte lægger vejen forbi. Garden House er det ideelle valg for dig, der ønsker et ophold i fredelige omgivelser med naturen lige uden for døren.

Guest House

I vores Guest House bor du i rolige omgivelser med udsigt til Hammerknuden og den smukke bornholmske natur. Værelserne blev nænsomt redesignet i 2021 og byder på en karakterfuld indretning, originale badeværelser og private terrasser, hvor du kan nyde aftensolen i fredelige omgivelser. Du kan parkere lige ved døren, hvilket gør ankomsten både nem og bekvem. Guest House er desuden det oplagte valg, hvis du rejser med hund, da dine firbenede familiemedlemmer er hjerteligt velkomne og bliver taget godt imod.

Om The Falcon Hotel

Hotellet blev grundlagt i 1905 i en tid, hvor gæsterne kom sejlende med dampskib til Bornholm, øen havde egen jernbane og Hammerhus lå i ruiner – præcis som i dag.

Højt knejsende over vejen har hotellet altid været et eksotisk sted for verdensmænd og verdenskvinder. Her var palmehave, swingende musik, flettede møbler og isafkølede ananasdrinks på kortet samt for de mest velhavende gæster; fin Madeira til hele 6 kr.

Palmahaven2.jpg

Fra 70’er-orange til colonial chic

Hotellet er altså en ældre dame formet i mødet med et hav af mennesker og over 100 års skiftende stilarter. Undervejs i renoveringsarbejdet har vi fundet tapet fra 1970’erne i fire forskellige orange nuancer, en ældgammel guldfarvet scenekant og næsten 100 år gamle aviser gemt i væggene.

Hele vejen igennem har vi søgt at genskabe det bedste fra tidligere tider med et stilsikkert og tidløst greb: Colonial chic stilen tilsat et strejf safari og victoriansk pragt gør i dag The Falcon Hotel til Bornholms Boutique & Outdoor Hotel.

Om historien slutter her? Slet ikke, vi skriver videre på den hver dag og gerne sammen med dig …

Vi glæder os til at byde jer velkommen på

The Falcon Hotel